Hundredvis af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård

Når udlændinge er blevet udvist af Danmark, havner de ofte på Udrejsecenter Kærshovedgård. Her er de indkvarterede forpligtede til i større eller mindre omfang at melde sig, så de danske myndigheder ved, hvor de opholder sig. Men selvom det er meningen, er det i mange tilfælde ikke praksis. Det viser nye tal fra Midt- og Vestjyllands Politi, som Berlingske har fået aktindsigt i. Således var 311 personer fra Kærshovedgård pr. 26. november i år forsvundet fra Kærshovedgård og eftersøgt af de danske myndigheder for manglende overholdelse af en pålagt kontrolforpligtelse. Med andre ord er der altså 311 personer, der burde være indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, som ikke er det – som er væk. Det er et stort tal taget i betragtning, at der pr. 2. september opholdt sig bare 220 mennesker på centret. Dermed er det altså under halvdelen af de udlændinge, der er blevet pålagt at møde på Kærshovedgård, som faktisk gør det. Pligt til at blive på centret I øjeblikket bringer Berlingske en række artikler om Udrejsecenter Kærshovedgård nær Bording i Midtjylland. Ikast-Brande Kommune, hvor Bording ligger, er blandt de kommuner i Danmark, hvor livet er mest utrygt. Det viser den nyeste tryghedsmåling fra Justitsministeriet, hvor utrygheden kun overgås af kommunerne Albertslund, Ishøj, Høje Taastrup og Brøndby. De fire hovedstadskommuner er de fire kommuner i Danmark, hvor den største andel af befolkningen består af indvandrere og efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik. Spørger man politiet, skyldes utrygheden i Ikast-Brande Kommune Udrejsecenter Kærshovedgård. 83 procent af borgerne fra Ikast-Brande Kommune angiver i målingen, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Vi – to Berlingske-journalister, hvoraf den ene selv er fra Bording – har tilbragt tre dage i byen tæt på Kærshovedgård. Målet er at undersøge, hvordan det påvirker et lille landsbysamfund, når landets udlændingepolitik bliver gjort til et lokalt problem. Siden Udrejsecenter Kærshovedgård åbnede i 2016, har det modtaget afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark med det formål at sætte skub i udrejseproceduren og få folk til at rejse hjem. Flere af beboerne har hårde domme bag sig. Den 13. marts i år fordelte dommene sig sådan over de 217 beboere, der opholdt sig på centret, viser et folketingssvar: 68 domme for vold. 103 domme for narkotika og smugling. 142 domme for tyveri. Men selvom mange af de indkvarterede på Kærshovedgård er dømt for at have begået kriminalitet, er de ikke frihedsberøvede, når de er på centret. Til gengæld skal de alle overholde én eller flere kontrolforpligtelser på centret. Dem findes der tre forskellige slags af: meldepligt, opholdspligt og underretningspligt. Overholder man ikke sine kontrolforpligtelser, kan politiet registrere én som eftersøgt – og bliver man fundet igen, risikerer man fængsel. Men det er en risiko, flere på Kærshovedgård tilsyneladende er villige til at løbe. Minister: Flere af de eftersøgte er udrejst Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er en forklaring på det høje antal udlændinge, der udebliver fra Udrejsecenter Kærshovedgård, at en stor andel ikke længere opholder sig i landet. »Når du nævner, at 311 personer er væk, så vil jeg tro, at de fleste af dem er udrejst af Danmark. Det er ikke folk, der bor her. Det er folk, der bare ikke skriver, når de forlader landet,« siger Kaare Dybvad Bek til Berlingske. Men politiet nedlægger jo selv eftersøgningen, når de vurderer, at en udlænding er rejst ud af landet. Det har politiet ikke gjort i de her tilfælde. Der er stadig aktive eftersøgninger. Synes du ikke, at det er for mange? »Jo, men hvis de bliver pågrebet og fanget, så vil de blive underlagt en ret hård straf som følge af alle de gange, man har overtrådt melde- og opholdspligten. Så mit bedste bud er, at det er folk, der har forladt landet uden at fortælle os, at de har gjort det.« Så du er ikke så bange for, at der er en masse her i landet på fri fod? »Der er folk, der lever illegalt her i landet – og også flere, end hvad vi synes er fornuftigt,« siger Kaare Dybvad og tilføjer: »Men i forhold til Kærshovedgård er udfordringen for os, at vi har et system, hvor man melder et vist antal gange om ugen, og at folk indimellem kan rejse andre steder hen.« Hjemrejsestyrelsen oplyser til Berlingske, at et spærrekort – politiets efterlysning af Kærshovedgård-beboere – som udgangspunkt ophæves efter tre år, hvis der ikke er indikationer på, at udlændingen opholder sig i Danmark længere. Bandemedlemmer begår ny kriminalitet Hvor de eftersøgte beboere fra Kærshovedgård befinder sig, og om de er taget ud af landet, er i sagens natur meget svært at vide. Kaare Dybvad tror dog ikke, de alle tager fra Danmark og direkte tilbage til deres oprindelseslande. »Jeg tror, at der er mange, der tager til andre europæiske lande, hvor det er nemmere at leve som afvist asylansøger,« siger han. I sommeren 2023 kunne TV MIDTVEST bringe en historie om, at udviste kriminelle i mindst tre tilfælde er forsvundet fra Kærshovedgård og har begået ny kriminalitet. I et af tilfældene var et bandemedlem, der var dømt til udvisning, blevet væk i syv måneder, før han blev fundet igen. Kaare Dybvad afviser dog, at situationen er så alvorlig, at der skal sættes spørgsmålstegn ved udrejsecenterets eksistensgrundlag. »Jeg anerkender fuldstændig de omkostninger, der er for Bording og de andre byer, der ligger i området,« siger han og tilføjer: »Men for Danmark er det et godt center. Det virker.« Det har ikke været muligt at få nogen tidligere dømte kriminelle beboere i tale. Hør Berlingskes nye podcast, »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. https://www.berlingske.dk/politik/hundredvis-af-udlaendinge-uden-lovligt-ophold-i-danmark-er-forsvundet-fra